1. Generelt
Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler mellem Tømrerfirmaet Vilhelmsen ApS (CVR: 42695041) og kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt.
2. Tilbud og aftale
• Alle tilbud fra Tømrerfirmaet Vilhelmsen ApS er gældende i 30 dage fra tilbudsdato, medmindre andet fremgår. Dog gælder tilbud fra leverandør (materialer) kun i 8 dage, og der derfor kan forekomme ændringer på materialeprisen efter 8 dage.
• En aftale er bindende, når kunden skriftligt har accepteret tilbuddet, eller når arbejdet er påbegyndt efter accept.
3. Priser
• Alle priser er angivet i danske kroner og eksklusiv moms medmindre inklusiv moms indgår.
• Priserne er baseret på aktuelle materiale- og lønudgifter. Tømrerfirmaet Vilhelmsen ApS forbeholder sig ret til prisjustering ved væsentlige ændringer i forudsætningerne.
4. Betaling
• Betalingsbetingelser er netto 8 dage fra fakturadato, medmindre andet er skriftligt aftalt.
• Ved for sen betaling pålægges renter i henhold til renteloven samt rykkergebyr på 100 DKK.
• Ved større opgaver forbeholder vi os retten til at fremsende aconto fakturaer.
5. Arbejdsudførelse
• Alt arbejde udføres fagmæssigt korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
• Kunden skal sikre uhindret adgang til arbejdsområdet og oplyse om eventuelle forhold, der kan påvirke arbejdet.
6. Materialer og leverancer
• Medmindre andet aftales, anvender Tømrerfirmaet Vilhelmsen ApS materialer af god, standard kvalitet.
• Ønsker kunden særlige materialer eller specifikke mærker, skal det fremgå af aftalen.
7. Reklamation og mangler
• Kunden skal reklamere over synlige mangler senest 8 dage efter arbejdets afslutning.
• Skjulte fejl og mangler skal meddeles straks efter opdagelse og senest 2 år efter arbejdets udførelse, jf. AB Forbruger.
• Tømrerfirmaet Vilhelmsen ApS er medlem af DI DANSK INDUSTRI og har ret til at udbedre eventuelle mangler inden for rimelig tid.
8. Fortrydelsesret (for private forbrugere)
• Da arbejdet tilpasses kundens ønsker og påbegyndes efter aftale, gælder der som udgangspunkt ikke fortrydelsesret jf. forbrugeraftaleloven.
9. Force majeure
• Tømrerfirmaet Vilhelmsen ApS er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse af aftalen som følge af forhold uden for vores kontrol, herunder fx vejrlig, forsinkelser, strejker, sygdom, leverandørsvigt eller lignende hændelser.
10. Ansvar og forsikring
• Tømrerfirmaet Vilhelmsen ApS er ansvarlig for fejl og mangler i henhold til gældende dansk lovgivning og har relevant erhvervs- og produktansvarsforsikring. • Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab såsom driftstab, tabt fortjeneste eller lignende.
11. Tvister og forbehold
• Eventuelle tvister søges løst i mindelighed. Kan en løsning ikke opnås, afgøres sagen ved retten.
• Der tages altid forbehold for materialeprisstigninger.